Ting at lave i Cañar, Ecuador

Hurtige fakta: To folk byggede den sammen: cañari-folket lagde fundamentet, og inkaerne tilføjede senere ceremonirummet, hvilket tydeligt ses i Solens elliptiske Tempel. Med over 3.160 meters højde er den den største og bedst bevarede inka-bygning i hele landet.

Højdepunkter: Under junis solhverv falder solens stråler præcis gennem de smalle døre i Solens Tempel og oplyser væggene af stenblokke lagt uden et eneste korn mørtel. Ved Inti Raymi-festen vender cañari-folkets efterkommere tilbage til de samme trin for at tænde bål, synge og efterlade gaver, ligesom generationer før dem gjorde.

Hurtige fakta: I 3.100 meters højde skinner en gletsjersø midt i et blæsende páramo, omgivet af grønne bakker. Tørken i 2003 sænkede vandstanden og afslørede koncentriske stenvægge og en trappe, som er resterne af en sandsynligvis præ-inka ceremoniel platform.

Højdepunkter: Dybt under den iskolde overflade ligger perfekte cirkler af stenvægge og en trappe, der forsvinder ned i vandet, en bygning som har forvirret arkæologer den dag i dag. Lokal tradition fortæller, at en enorm slange lever i søen, og navnet, som betyder 'små slanger', fik den netop på grund af stenringene, som dukker op, når vandet falder.

Hurtige fakta: I over 3.100 meters højde tjente dette stenplateau generationer som fællesskabets vigtigste samlingssted. Pladsen er opkaldt efter sejren ved Pichincha den 24. maj 1822, og på den ene side afgrænses den af en katedral med to klokketårne, på den anden side af det gamle rådhus.

Højdepunkter: Hver 24. maj forvandles pladsen til en scene for fejringen af slaget ved Pichincha med en parade, fyrværkeri og grupper i farverige dragter, som danser til langt ud på natten. Den smukkeste detalje er den gamle stenbrønd i midten, omkring hvilken beboerne samles fra tidlig morgen for at udveksle nyheder og friske varer.

Hurtige fakta: Cederoltarret i det indre lyser med forgyldning i ni lag, selv når kun stearinlys brænder. Sakristiet gemmer 46 sølvkalke, hvoraf den ældste bærer det graverede år 1652 og er mere end 370 år gammel.

Højdepunkter: Før majshøsten tænder sognemedlemmerne i tre dage 33 lys hver foran beskytterens statue, en skik der blev nedskrevet i kirkebøgerne allerede i det 18. århundrede. I det vestlige sidekapel åbner der sig en enestående udsigt over de terrasser, som forfædrene huggede ud, og i efterårslyset klædes alting i guld.